Evasive fortsætter hingstekarrieren hos Berner Olsen

Elusive Quality-sønnen Evasive fortsætter i 2024 sin karriere som avlshingst hos Berner Olsen, hvor han vil bedække side om side ved Al Shemali.


Evasive (Elusive Quality - Canda v. Storm Cat). Foto: Haras de Grandcamp.
Evasive (Elusive Quality – Canda v. Storm Cat). Foto: Haras de Grandcamp.

“Jeg har overtaget Evasive grundet nedgangen i den norske hoppebestand, samt de omkostninger der er forbundet med at transportere hopper til bedækning i Norge”, fortæller Berner Olsen fredag eftermiddag til GalopSport og fortsætter:

Evasive var selv en fantastisk 2-årig, og han har allerede bevist sin evne til at producere 2-årsheste. Dertil producerer han primært heste, som gør sig gældende på distancer fra 1600 til 2400 meter”.

Evasives bedækningspris i 2024 bliver 2.000 ved spring plus 10.000 ved levende føl.

”For at kompensere for valutaforskelle, betales der i den valuta som svarer til det land hoppen er registreret i. En svenskregistreret hoppe får altså bedækningen for 2.000 plus 10.000 svenske kronor ved levende føl”, afslutter Berner Olsen.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top