På Veliefendi-banen ved Istanbul i Tyrkiet, blev der i lørdags gennemført et af de helt store væddeløbsprogrammer med afviklingen af Bosphorus Cup, et Gruppe-2-løb over 2400 m. med en førstepræmie på $ 400.000.
– Af Ivan Mortensen
Løbet blev vundet af hingsten Bussoni (GER), født 2001 v. Goofalik (USA). Efter at have ført i et moderat tempo undervejs, kunne jockey Andreas Suborics relativt nemt holde den af Han Albert Blume trænede hest i to længders afstand over mål til Pressing (IRE) og tredjehesten Laverock (IRE).
I Topkapi Trophy, et Gruppe-2-løb over 1600 med med Europas største førstepræmie på $600.000 blev det til sejr for den lokale stjernehingst Sabirli (TYR), født 2001 v. Strike The Gold (USA). Sædvanen tro overspurtede Sabirli sine konkurrenter de sidste 200-300 meter til sin 22. sejr og mere end $ 2,428,000.
Hesten er trænet af C. Kurt og blev redet af Tyrkiets bedste jockey Halis Karatas med flere end 2523 vindere på 10 år. Der var også lokale heste på anden og tredjepladsen ved Ribella (IRE) og Trip To The Moon (TUR).