Equip Hill kåret som Årets Galoppør i Sverige

Fredag aften blev nu afdøde Equip Hill kåret som Årets Galoppør 2007 i Sverige, da årets Hästgalla blev afholdt på Rondo i Göteborg.


Homme d’Honneur-sønnen, der henrykkede med en helt fantastisk udvikling fra at vinde et Klasse-2-handicap på Klampenborg i foråret til sidenhen at vinde både Valley Chapel Memorial (L) på Øvrevoll, Kapps Stora Pris på Täby, Scandinavian Open Championship (Gr.3) i København og Polens største galopløb Wielka Warszawa.

Equip Hill var både ejet og opdrættet af svenske Katharina Jacobsson, og det var i championtræner Bendik Bøs varetægt at hesten gennemgik sin enorme udvikling på rekordtid. Bendik Bø var selv på plads ved gallaen i Göteborg og udtalte sig således til Travronden.se: “Det føles godt at kunne fejre hesten på denne måde, og alle vi som har arbejdet med ham føler os stolte”.

Equip Hill gik bort i efteråret efter at have pådraget sig en bristet tarm på vej hjem til Stockholm efter en start i Tyskland. Inden da havde den svenskopdrættede kanon alene i 2007 vundet fem af sine otte starter og indløbet over en million svenske kroner.

Equip Hills faste makker Per-Anders Gråberg var også på plads i Göteborg fredag aften, hvor han fik overrakt prisen som Årets TrioJockey i Sverige.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top