Træner Aidan O’Brien fejrede måske sin karrieres største triumf i dag, da hans tre heste i Prix de l’Arc endte på de tre første pladser. En bedrift, der aldrig er indtruffet før og næppe kommer til at gentages.
De tre Coolmore-heste har alle startet flittigt – både i år og tidligere.
Vinderen Found er en 4-årig hoppe, der i år har været anden i fire Gruppe-1-løb efter at hun sidste år vandt Breeders’ Cup Turf Distaff.
På andenpladsen kom vinderen af King George & Queen Elizabeth States, Highland Reel, og på tredjepladsen Ascot Gold Cup-vinderen Order of St George.
Sidstnævnte blev redet af Frankie Dettori, som efter løbet gav Ryan Moore det største mundkys, der længe er set.
Favoritten Postponed sluttede på femtepladsen kort foran svenskejede One Foot in Heaven.
Japanske Makahiki var en kæmpeskuffelse og endte helt tilbage i præmierækken.
Til sidst skal med at alle de tre Coolmore-heste har Galileo som far.