fbpx

Desert Warrior Norsk Mester – Mission Possible tredje

Jacob Fretheim-trænede Desert Warrior var banens bedste da der torsdag aften blev redet om de Norske Mesterskaber for 3-årige heste på Øvrevoll i Oslo. Under Marie Fretheim sejrede Desert Sun-sønnen overlegent med små syv længder før Cathrine Erichsen-trænede Philitagain/Jacob Johansen, mens løbets storfavorit Mission Possible skuffede på tredjepladsen og atter engang beviste at dirt track ikke er hans livret.


Samtidig var distancen nok i underkanten for MissionPossible, der efter en prominent rejse slet ikke kun accelerere med Desert Warrior i opløbet. Der var 72.500 norske kroner i førstepræmie tilDesert Warrior, der ejes af Stall Rover og er opdrættet på Storfjord Stutteri. Norsk Mesterskab for 2-årige gik til Stall EOS’ Nablus, i træning hos Wido Neuroth og redet til sejr af Fredrik Johansson.

Lorofino-sønnen Nablus var ikke spået de store chancer mod gode Ticmosic, men der var absolut ingen slinger i valsen da løbet skulle afgøres og Nablus vandt knusende overlegent med syv længder før Ticmosic, der igen havde 10 længder til Final Trilogy på tredjepladsen. Også her var der 72.500 i førstepræmie. “Nu sigter vi mod Svenskt Kriterium med Nablus”, udtalte Wido Neuroth efter løbet.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top