Jydsk Væddeløbsbane bliver den sidste danske bane til at afholde galopløb i 2022, og det sker lørdag den 12. november med bl.a. Købmand Herman Sallings Mindeløb – Vinterfavoritten for de 2-årige på programmet.

Anmeldelserne til løbsdagen blev offentliggjort onsdag formiddag, og det er hovedsageligt med hjemmebanens egne trænere i fokus.
Købmand Herman Sallings Mindeløb har 11 tilbagestående kandidater, heriblandt Goffs Futurity Stakes- og Kriteriums-vinderen King Ferdinand (Elusive City), der sammen med Sir Jeffrey (Hunter’s Light), Klarvaken (Appel Au Maitre), Total Hope (Juniper Tree), Illusionist (Wilshire Boulevard) og Silas (Exceed And Excel) udgør Lea Olsens sekstet.

Birgitte Nielsen er repræsenteret ved Go Go Surprise (Go Go Gadget) og What A Life (Moohaajim), og naboen Torben Christensen står med Spinoza (Juniper Tree) og Hope (Giant Sandman).
De øvrige programsatte løb er Aarhus Store Handicap, Sprinter Finalen, Derby25 Handicap og Stiften DK Løb, samt et nyudskrevet maidenløb for 2- og 3-årige heste.
Sidstnævnte erstatter amatør/lærlinge-opgøret, som ikke tiltrak nogen anmeldelser.
Se anmeldelseslisten til sæsonfinalen i Aarhus herunder: