fbpx

Den store industri for hestevæddeløb i Sydafrika

Du har sikkert læst om at hestevæddeløb er populære i Irland og England samt andre steder i Storbritannien. Vidste du også at hestevæddeløb er utroligt populære i Sydafrika?

Det hele startede sent i det 18. århundrede, og i dag er det stadigvæk en kæmpe industri. Nedenfor kan du læse om hvorfor du måske bør overveje at rejse til Sydafrika for at opleve de historiske hestevæddeløb.


De største hestevæddeløb i Sydafrika

Der er primært tre store hestevæddeløb i Sydafrika. De løber af stablen i de tre største byer. Først og fremmest er der The Summer Cup i Johannesburg, hvor vinderen af løbet ender med en præmie på intet mindre end 1,2 millioner sydafrikanske Rand. Det svarer til cirka en halv million kroner.

Derudover er der The J&B Met på hestevæddeløbsbanen Kenilwort i Cape Town.

Sidst, men absolut ikke mindst, er der The Durban July i Durban hvert år. Sidstnævnte er blevet afholdt siden 1897. Uanset om du er fan af hestevæddeløb og du ønsker at se dem live, eller du overvejer at se og spille på dem på nettet, kan det være en god ide at kigge nærmere på de tre største løb i Sydafrika.


Hvorfor er hestevæddeløb populære i Sydafrika?

Som sagt går hestevæddeløb langt tilbage i historien i Sydafrika. Hestene satte deres hove på Sydafrikansk jord for første gang tilbage i 1652, da hollænderne gjorde deres indtog i landet. Men hollænderne lod ikke til at have en interesse i hestevæddeløb dengang, og det samme gælder mere eller mindre i dag.

Det første officielle hestevæddeløb var i 1795, da briterne stod for styret i Cape. Historien lyder at hele industrien fik et enormt skub fremad i 1814, da Lord Charles Somerset ankom til Sydafrika.

Ca. et årti senere dannede Sydafrika rammer for hestevæddeløb på 10 forskellige baner. Port Elizabeth blev et samlingspunkt for de lokale løb.


Hestevæddeløb hele året rundt

Vi har nævnt de tre største hestevæddeløb i Sydafrika, men der er flere hvor de kommer fra. Blandt andet er det også værd at nævne Tsogo Sun Sprint og Sun Met.

Det siges at der er omkring 29 Gruppe 1 løb i Sydafrika i løbet af året. Desuden er der Gruppe 2 og Gruppe 3 løb samt listede løb. Derfor kan du nemt finde løb, som du enten kan overvære i person eller følge på en digital skærm.

Det siges at hestevæddeløb i Sydafrika udgør en industri, som har en værdi på tre milliarder sydafrikanske Rand hvert år.

Selvom at det er halvdelen i danske kroner, er det stadigvæk 1,5 milliarder. Nu til dags styres hestevæddeløb i Sydafrika primært af Leisure Limited samt Phumelela Gaming.


Kalender for hestevæddeløb i Sydafrika

Kalenderen for løbene i Sydafrika kan naturligvis ændre sig år for år. Men det er vigtigt at fremhæve at Summer Cup ikke er forbundet med den danske sommer, men naturligvis med den sydafrikanske.

Derfor løber den som regel af stablen i slutningen af november.

Sun Met, som vi har nævnt længere oppe, bliver normalt afholdt i slutningen af januar.

Som du nok har gættet, løber Durban July af stablen i juli måned. Der er altså store hestevæddeløb i Sydafrika stort set hele året rundt.


Forsidefoto: Erika Rasmussen

Picture of Iben Nissen

Iben Nissen

Seneste artikler

Scroll to Top