fbpx

Danskopdrættede Le Rouge Chinois vandt i England

Den 4-årige Hurricane Red-søn Le Rouge Chinois, som i fjor blev eksporteret til Michael Applebys træningskvarter i England, vandt lørdag eftermiddag et handicap over 3200 meter på Lingfield. Le Rouge Chinois er opdrættet i Danmark af York Stutteri og Jan Johansson.


Le Rouge Chinois efter sin maidensejr på Jägersro i fjor. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Le Rouge Chinois sejrede i It’s Where The UK Bets Handicap og vandt med det mindst mulige foran Brett Johnson-trænede Anisoptera (Casamento) og Silvester Kirks African Star (Galileo).

De tre heste skar målstregen samtidig, men Le Rouge Chinois var bedst under Alistair Rawlinson.

Det var sjette start siden ankomsten fra England, og den fukse vallak havde hidtil opnået tre tredjepladser og to fjerdepladser. Senest var han den 5. januar tredje over 2800 meter på Southwell, og han har udelukkende startet over distancer på 2200 meter og opefter.

I fjor aflagde han sin maidentitel over 1600 meter på Jägersro, på daværende tidspunkt var det i træning hos Nina Lensvik.

Le Rouge Chinois tilhører Hurricane Reds første årgang, og den flerdobbelte Gruppe-3-vinder kan ny brøste sig af, at være far til en vinder i England.

Moderen til Le Rouge Chinois, Dr Fong-hoppen La Petite Chinoise, indledte selv sin væddeløbskarriere i England, men blev som 3-årig importeret til Danmark og vandt bl.a. Dansk Oaks og Jockeyklubbens Avelslöpning (L), før hun gik i stutteriet.

Udover Le Rouge Chinois er hun bl.a. mor til den svenske St. Leger-vinder Zen Zansai Zaid (Dubai Destination).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top