Cheltenham-vinder med nære relationer til Sverige

Tirsdag blev årets Cheltenham-meeting skudt i gang, og som forventet blev det med Willie Mullins som hovedrolleindehaver. Den første af Mullins’ tre vindere på dagen var Maxios-sønnen Gaelic Warrior, som vandt Grade 1-opgøret Arkle Challenge. Og Gaelic Warrior er nært relateret til Therése Staffanssons avlshoppe Apura.



Oasis Dream-datteren Apura er nemlig halvsøster til Gaelic Warriors mor, Hernando-hoppen Game Of Legs, som selv kun startede et par gange i Frankrig.

6-årige Gaelic Warrior har nu vundet syv af sine 13 karrierestarter og indløbet 368,974 sterling – svarende til lidt over 3,2 millioner danske kroner.

Udover Game Of Legs er Apura halvsøster til tre vindere, heriblandt Prix Ridgway (L)-vinderen Three Bodies (Domedriver), som i Niarchos-familiens farver også var anden i Prix Guillaume d’Ornano (Gr.2). Tredjemoderen, Maid Of Erin (Irish River), er søster til Princess Royal Stakes (Gr.3)-vinderen Dancing Bloom og den dobbelte Listed-vinder og Prix Morny (Gr.1)-2’er River Dancer.

Apura fotograferet i 2023 med sit hoppeføl efter Mustajeeb. Foto: Gunnorp Stall & Avel.

Dertil er Apuras mor, Three Mysteries, halvsøster til den italienske 1000 Guineas (Gr.2)-vinder Erin Bird, og mormor til den japanske Oaks (Gr.1)-vinder Erin Court.

Therése Staffansson importerede Apura fra Goffs November Breeding Stock Sale i 2021, og hun var på daværende tidspunkt i fol ved Lanwades-hingsten Bobby’s Kitten (Kitten’s Joy).

Sidenhen har Apuras to første startende afkom vundet på kontinentet, og føllet som kom til verden i 2022 efter Bobby’s Kitten – en nu 2-årig skimmel hoppe med navnet Tooth Fairy – blev solgt til danske Trine Johansen.

Apuras Juniper Tree-søn, der kom til verden i slutningen af februar. Foto: Gunnorp Stall & Avel.

I 2023 fik Apura et hoppeføl efter Mustajeeb (Nayef), og for godt to uger siden folede hun en hingst efter Juniper Tree (Galileo).

Apura skal bedækkes igen i 2024, men jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilken hingst hun skal til”, fortæller Therése onsdag morgen til GalopSport.

Du kan se Gaelic Warrios sejr i Arkle Challenge (G1) øverst i artiklen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top