Elione Chaves omsatte lørdag fem ridt i en sejr samt to anden- og to femtepladser på Aquis Park Gold Coast. Igen vandt brasilianeren for sin australske arbejdsgiver Adam Campton.
“Det var det første løb nogensinde på den helt nye græsbane på Aquis, så det var en smule historisk”, fortæller Chaves, der vandt løbet ganske sikkert med halvanden længde i bøjlerne på 4-årige Hostwin Crown (Hallowed Crown).
Lørdagens to andenpladser blev også taget på ryggen af heste trænet af Adam Campton, heriblandt med Zouperb (Zoustar), der var en halv længde bag vindende Kobenhavn (I Am Invincible).