fbpx

Championhoppen Wings Of A Dove fik et hingsteføl

Kort før midnat torsdag aften nedkom den tidligere skandinaviske championhoppe Wings Of A Dove (Hernando – Woodren v. Woodman) med et hingsteføl efter Academy Award (Danehill) på Stutteri Hjortebo i Bjerringbro.


Wings Of A Dove vandt ni af sine 23 starter i Skandinavien og indløb over en million svenske kroner. Blandt hendes sejres kan nævnes Gestüt Fährhof Scandinavia Cup, Lanwades Stud Stakes samt Cinnamon Challenge, og alene i 4-årssæsonen blev det til hele otte sejre i 11 starter og et handicap på 90.

Hoppen er opdrættet i England af Kirsten Rausing, løb i svenske Staffan Roséns væddeløbsfarver, men blev efter sin karrieres sidste start i 2004 bedækket ved Funambule og solgt til danske Stutteri Hjortebo, der desværre mistede det første føl kort tid efter fødselen. I fjor fik Wings Of A Dove et hingsteføl efterCajun Cadet, og nu er hoppens tredje afkom kommet til verden.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top