fbpx

Cathrine Weilby kåret som Månedens Sportsprofil

Med en check på 1.000 kroner stod Nordeas Ole Smidt for en uge siden klar til at modtage jockey Cathrine Weilby på Enghavelyst.


Med til check’en hørte kåringen som Månedens Sportsprofil i avisen Det Grønne Område.

Cathrine Weilby havde for alvor åbnet øjnene for det nordsjællandske nyhedsmedie da avisen selv var sponsor for Det Grønne Områdes Auktionsløb den 4. september, hvor Cathrine Weilby på flotteste vis red Hanne Bechmann-trænede Little Prince til en overbevisende sejr. CathrineWeilby har samtidig klaret sig strålende igennem hele sæsonen, især på hjemmebanen i Klampenborg, hvor hun indtil for kort tid siden lå i front på jockeystatistikken.

Lige nu ligger Cathrine nummer to bag Fredrik Johansson, men jagter naturligvis fortsat championatet her hvor der bare resterer tre løbsdage. Cathrine Weilby har lige nu tre sejre op til sin svenske kollega, men gode ridt på blandt andet Phoenix Phantom, Golden Gate og Cyrano kan muligvis bringe hende tilbage i den tætte opløbskamp.

Med kåringen som Månedens Sportsprofil er Cathrine Weilby også direkte kvalificeret til Det Grønne Områdes finale om at blive Årets Sportsprofil, hvilket er en titel som læserne af avisen selv har mulighed for at vælge ved årets udgang.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top