fbpx

Calrissian og Mambo King atter uplacerede i Dubai

Den danske duo Calrissian og Mambo King fik heller ikke noget ud af deres anden start på Nad Al Sheba i Dubai, og hestene kom i mål som hendholdsvis nummer 10 og 14 i deres respektive opgør.


Calrissian lå godt med fra start i Swain Handicap over 1400 meter dirt, og han holdt sin fart godt ind til begyndelsen af opløbsstrækningen, hvor flere heste bagfra fløj forbi ham. Ligesom i sin første start faldt Efisio-sønnen dog ikke igennem og sluttede til sidst som nummer 10 ud af de 16 deltagere, slået med godt 12 længder af vindende Almaram/Johnny Murtagh.

Mambo King fik ligeledes en gunstig start i Aljabr Handicap over 2000 meter græs, og han lå placeret anden helt ind til opløbsstrækningen, hvor der dog hurtigt blev meldt totalt udsolgt. Hingsten droslede ned igennem feltet og sluttede næstsidst af de 14 startende. Sejren gik til Saeed bin Suroor-trænede Before You Go.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top