fbpx

Breeders’ Cup: En enkelt europæisk sejr på førstedagen

På den første af de to Breeders’ Cup-dage lykkedes det Europa at tage en enkelt sejr samt en anden og en tredjeplads i de fire opgør.



Vinderen var måske ikke uventet i de 2-årige hingste og vallakkers opgør på græs over 1600 meter, Hit it A Bomb fra Aidan O’Briens træningskvarter i Irland.

Mesterligt redet af Ryan Moore kom han fra det yderste startspor og en position under løbet som sidst og næstsidst med en fantastisk spurt i opløbet.

Genialt manøvreret gennem feltet af Moore blev det til en “sikker” sejr med hals. De sidste 400 meter løb han i 24,10 sekunder!

Vinderen er faldet efter succeshingsten War Front og er opdrættet af sin ejer Mrs Evelyn Stockwell i Kentucky.

Ejeren er moder til Coolmore-chefen John Magnier.

Der var 44.947 tilskuere på Keeneland i går. En stigning med 21% i forhold til sidste år på Santa Anita i Californien.

Dagsomsætningen blev $44.949  (ca. 270 mio. kr.)

Nu venter væddeløbsverdenen med spænding på de to giganters “svanesang” i aften, nemlig Golden Horn i Breeders Cup Turf og American Pharoah i Breeders Cup Classic.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top