fbpx

Brave Emperor vandt Gruppe-3 i Deauville

Archie Watson-trænede Brave Emperor, der den 11. juni var tredje bag Admiral De Vega og Good Fortune i Stockholms Stora Pris (Gr.3), trak sig sejrrigt ud af søndagens Gruppe-3-opgør Prix Daphnis over 1600 meter i Deauville.


Brave Emperor blev igen redet af Luke Morris og tog hér sin syvende sejr i 12 starter som 2- og 3-årig.

Inden Sioux Nation-sønnen besøgte Bro Park, havde han i foråret bl.a. vundet Dr. Busch-Memorial (Gr.3) i Krefeld og Prix de Californie (L) i Cagnes-sur-Mer.

Den 3-årige vallak blev i starten efter Stockholms Stora Pris (Gr.3) forsøgt i Hampton Court Stakes (Gr.3) på Royal Ascot, hvor han dog sluttede næstsidst. I dette opgør var Flemming Velins nyerhvervelse Drumroll (Deep Impact) i øvrigt syvende.

Archie Watson er en ivrig gæst på Bro Park – han træner bl.a. også sidste års Stockholm Cup (Gr.3)-2’er Outbox (Frankel) – og det er langt fra nogen overraskelse, såfremt Brave Emperor på et tidspunkt vender tilbage til Stockholm.

Herunder kan du gense Stockholms Stora Pris (Gr.3) 2023 med Brave Emperor som tredje i mål bag Admiral De Vega og Good Fortune:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top