Fra den 9. til 11. maj afholder Arqana sit årlige Breeze Up-salg i Deauville. Kataloget rummer 207 lotnumre og kan nu ses online på auktionshusets hjemmeside.
Kataloget rummer adskillige afkom efter europæiske førsteårgangs-hingste, heriblandt Earthlight, Ghaiyyath, Golden Horde, Hello Youmzain, Kameko, Pinatubo, Sottsass, Persian King og Wooded.
Også en lang række amerikanske hingste er repræsenteret på salget – inklusiv navne som Candy Ride, Gun Runner, Medaglia d’Oro, Not This Time, Quality Road, Uncle Mo, Justify, Bernardini, Blame, Ghostzapper, Kitten’s Joy, Maclean’s Music, Nyquist, Street Sense, Twirling Candy, Union Rags og Violence.
52 af de 207 lotnumre er blevet forhåndsanmeldt til Sveriges Derby- og Oaks-Serie 2025.
Mere information om Arqanas Breeze Up Sale fås hos selskabets skandinaviske agent Morten Buskop: +45 26 95 01 34 / mbuskop@live.com