fbpx

Arqana: Buskop trak overskrifter med toplot efter Zarak

Morten Buskop løb med flere internationale overskrifter, efter han med en skandinavisk kunde i røret kunne nikke det vindende bud på 190,000 euro hjem for et hingstføl efter Aga Khan Studs mægtige Zarak under Arqanas Vente de l’Elevage i Deauville.


Hingsten efter Zarak blev auktionens dyreste føl. Hammerslaget faldt på 190,000 euro til fordel for Morten Buskop Bloodstock. Foto: Zuzanna Lupa.

Buskop var i godt selskab og oppe imod en række af de hårdføre agenter, da hingstføllet entrerede auktionsringen.

Men med den norske agents egne ord, så havde han en stædig kunde i røret, og til slut faldt hammeren til fordel for Skandinavien.

Føllet endte med at blive søndagens dyreste lot på auktionen, og hingsten forbliver i Frankrig for at modnes, hvorefter der tages stilling til om han skal igennem ringen igen som åring, eller om han skal til Skandinavien som løbshest.

Zarak (Dubawi) vandt Grand Prix de Saint-Cloud (Gr.1) og var anden i både Prix du Jockey Club (Gr.1) og Prix Ganay (Gr.1). I stutteriet er han blevet far til en lang række vindere af høj kaliber, heriblandt Zagrey, som vandt årets udgave af Grosser Preis von Baden (Gr.1) i Tyskland.

Mens Zarak i dag koster 60,000 euro i bedækning, var Buskop allerede med på bølgen da hingsten kostede en tiendedel, og på selv samme auktion i 2019 købte han for blot 6,000 euro et føl tilhørende Zaraks første årgang.

Hingsten blev navngivet Chianti og har siden 2-årssæsonen hørt til blandt de bedste i Skandinavien.

Søndagens toplot på Arqana er ud af Sea The Stars-datteren Brodie, en ustartet hoppe fra 2013, som er mor til den dobbelte vinder Chevalier du Fau (Le Havre) samt en 3-årig hoppe efter Wootton Bassett (Iffraaj) og en 2-årig hoppe efter Shalaa (Invincible Spirit).

Brodie er halvsøster til Melbourne Cup (Gr.1)-2’eren Bauer (Halling) og stammer fra samme familie som bl.a. den irske Derbyvinder Capri (Galileo).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top