Second Set-sønnen Arlberg, der som 2- og 3-årig totalt dominerede Skandinaviens storløb, indtil han som ubesejret blev skadet i Svenskt Derby, ser ud til at være på vej igen.
Hingsten fik lørdag eftermiddag sit comeback i Köln, hvor han under Lennart Hammer besatte andenpladsen, slået med to længder af vindende Chapata, men mere end tre længder foran gode Peppershot på tredjepladsen, og præstationen må bestemt siges at være i topklasse efter mere end halvandet års fravær. A
rlberg trænes nu af tyske Ralf Suerland, og det er ikke umuligt at det danske publikum får Arlberg at se igen, idet hingsten opretholder engagement i Pokalløb (L) på Derbydag.