fbpx

Ace Impact imponerede stort i Prix du Jockey Club (Gr.1)

Frankrigs Derby, det 2100 meter lange Prix du Jockey Club (Gr.1) i Chantilly, blev søndag vundet af Jean-Claude Rouget-trænede Ace Impact, som indhentede længe førende Big Rock med 100 meter igen og siden spurtede væk til en fire længders triumf under Cristian Demuro.



Ace Impact, der tilhører første årgang efter Frankel-sønnen Cracksman, havde aldrig tidligere startet i Gruppeløb, og han indledte først sin løbskarriere i januar med sejr i Cagnes-Sur-Mer.

For en måned siden vandt han Prix des Suresnes (L) i Chantilly og blev vurderet god nok til at tage det store skridt op i Gruppe-1-sammenhæng.

Jean-Claude Rouget, som her vandt Prix du Jockey Club (Gr.1) for femte gang i løbet af de seneste 10 år og for sjette gang i alt, købte selv hingsten for blot 75,000 euro på Arqanas August Yearling Sale i 2021.

Rouget vandt også Prix du Jockey Club (Gr.1) i fjor med HH Aga Khans Vadeni (Churchill), og tidligere har han sejret med Sottsass i 2019, Brametot i 2017, Almanzor i 2016 og med Le Havre i 2009.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top