fbpx

Are Hyldmo hylder Terje Dahl og Arnfinn Lund

Med Arnfinn Lunds bortgang har norsk galopsport sagt evigt farvel til to af landets helt store profiler igennem tiderne. Tidligere på året mistede sporten også Terje Dahl.


Are Hyldmo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Are Hyldmo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Første gang jeg kom til galop på Øvrevoll var på derbydagen i 1972″, mindes træner Are Hyldmo.

Dengang var Arnfinn og Terje helt oppe i toppen, og de blev der i mange år.

”Jeg blev træner i 1983 hvor begge fortsat tilhørte toppen i både Norge og i den skandinaviske galopsport. De to personligheder har vundet langt over 2000 løb tilsammen – helt enestående”.


Arnfinn Lund sammen med Nils Petter Gill og Fredrik Johansson efter Without Fears sejr i Svenskt Derby 2011. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Arnfinn Lund sammen med Nils Petter Gill og Fredrik Johansson efter Without Fears sejr i Svenskt Derby 2011. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Arnfinn Lund er den mest sejrende Øvrevoll-træner igennem tiderne med næsten 1700 sejre, og den rekord bliver aldrig slået”, tror Are Hyldmo.

“Wido Neuroth er næstmest vindende, men har fortsat flere hundrede sejre op til Arnfinn, og det når han næppe, selvom Wido nok holder på mange år endnu”.

”Terje Dahl sadlede over 800 vindere. Jo, det føles mærkeligt at hverken Arnfinn eller Terje er her mere. Begge har haft en fantastisk betydning for galopsporten i Norge”.

”Jeg funderede lidt over tingene i aftes. Jeg nåede jo min sejr nummer 600 i fjor, hvilket jeg er lidt stolt over, men rent faktisk har Arnfinn vundet næsten tre gange så mange løb som jeg. Det er helt enestående”, slutter Are Hyldmo, som selv har vundet Norsk Derby fem gange.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top