23-årige Sara Slot slog sidste år igennem som dansk galopsports nye unge komet. Efter 58 sejre og lærlingechampionater på 6 forskellige skandinaviske baner, ville Dansk Galop gøre alt for at videreudvikle Saras talent, og derfor sponserede foreningen et ophold på Randwick Racecourse i Australiens OL-by Sydney.
Sara blev ansat hos træner Ron Quinton, der har ca. 100 heste i sin varetægt. Godt halvdelen stod på banens træningsanlæg, mens resten var på landet, ca. 3-4 timers kørsel fra Randwick.
Den nyudlærte danske jockey fik straks den australske arbejdsrytme at føle, idet der blev redet ud fra klokken fire til et sted mellem syv og otte om morgenen. “Træningsbanerne var kun åbne mellem 4.15 og 8.15, så vi skulle tidligt ud af hullerne. På en normal arbejdsdag blev det til mellem fem og syv lot.
Hestene har det meget hårdere dernede end i Skandinavien. For eksempel går de arbejde hver anden dag, og ellers cantrer de 2800 meter på den dybe sandbane. Den hårde træning medfører dog, at langt de fleste af hestene er meget stive i benene”, fortæller Sara og understreger hvor stor en forskel der er på de australske og danske heste.
En anden generel forskel på Skandinavien og Australien er, at de professionelle jockeys stort set ikke laver noget staldarbejde.
“Der bliver gjort meget ud af effektivitet i stalden, derfor rider de professionelle kun ud, og så snart de når træningsbanen begynder de arbejdet – uden opvarmning. En gang om ugen stiller starbokspersonalet op og hjælper trænere med at læsse ungheste, således at hestene ikke bliver bange før et løb. Det var en virkelig inspirerende oplevelse”, husker Sara Slot.
Selve væddeløbene blev afviklet på græs, og langt de fleste på distancer mellem 1200 og 1600. Kun en eller to gange per løbsdag var der løb over længere distancer, og Sara Slot husker tydeligt hendes første besøg på banen, hvor voldgiften satte ind fire gange i træk.
“Det var helt utroligt, men voldgiften slog ned på grund af at flere af rytterne ikke skiftede pisk i opløbet, men i stedet blev ved med at slå hestene på den ene side. Det var også bemærkelsesværdigt at se hvordan løbene afvikles. Når hestene springer ud af boksen rides der kraftigt for placeringerne, men efter 300 meter så det næsten ud som om rytterne pullede hestene op. Så går det i et moderat tempo ind på lige bane, og først 200 meter fra mål begynder de for alvor at ride. Den heftige kamp om placeringerne gør også, at ekvipagerne ligger helt tæt og ofte generer hinanden meget – men dette slår voldgiften dog ikke så hårdt ned overfor!”, lyder det sarkastisk fra Sara.
Det blev i alt til to ridt under opholdet. Desværre blev det en meget uheldig debut, idet Saras hest El Lobo brækkede benet i opløbet.
“Ja, det var en skrækkelig oplevelse. Jeg red selv hesten i træning og kunne flere gange mærke at den var usædvanlig stiv. Op mod løbet gik den et arbejde uden mig, og næste gang jeg satte mig op på den kunne jeg tydeligt mærke at der var noget galt. På selve løbsdagen blev den tjekket og godkendt af dyrlægen, men jeg mente stadig at han ikke var helt kurant. Vi lå godt til i løbet, ind på lige bane var flere af de andre ridende mens jeg sad med masser af kræfter på El Lobo. På det tidspunkt troede jeg på en topplacering, men pludselig begyndte han at hænge meget til højre, og ligesom jeg skulle skifte pisk, brækkede han desværre benet”.
Sara Slots plan for den nye sæson er at fortsætte hos hendes læremester Flemming Poulsen. Dertil håber hun på at kunne fungere som freelance for trænere i hele Skandinavien. Hendes mål er at følge bedst muligt op på sæsonen i fjor, hvor det udover de mange vindere også blev til andenpladser i Golden Mile (L) med Woven Roving og Dansk Oaks med Duchess Of York.
“Jeg vil gerne fortsætte med at ride for Flemming på grund af de mange gode heste han har i stalden. Der er flere rigtig gode emner til klassikerne, og Mark (Larsen, red.) kan jo ikke ride mere end én i hvert løb”, griner Sara, der håber på at hendes udvikling fortsætter, så det måske kan lade sig gøre at få et ridt i Dansk Derby.
