fbpx

Espen Ski blev norsk Jockeychampion

Det lykkedes hverken for Espen Ski eller hans nærmeste konkurrent Pascolina Pinto at vinde løb på Øvrevolls finaledag torsdag aften, og dette betød at Ski holdt sig foran i kampen om jockeychampionatet med 18 sejre – en enkelt mere end Pinto på andenpladsen.


Trænerchampionatet gik for tredje år i træk til Rune Haugen, der havde et meget stærkt forår og sommer, men ikke rigtigt fik markeret sig i efteråret. Alligevel indløb Skoger-trænerens heste 2,5 millioner norske kroner på Øvrevoll.

Finaledagen blev domineret af jockey Mette Hanssen, der vandt tre gange med henholdsvis Some Night, Oktkar og Ladies Unique. Der var ingen danske sejre denne aften i Oslo, men Bent Olsen var dog tæt på i to omgange med The Ugly Duckling og Irish Corner, der begge hentede andenpladser hjem til Klampenborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top