fbpx

Eddie Ahern ved hvad han er oppe imod på søndag!

Irske Eddie Ahern, der på søndag atter sætter sig i sadlen på Stall Perlens Appel Au Maitre i Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3), ved udmærket hvilken kraft han er oppe imod i form af Omar Zawawis Peas And Carrots. Det var nemlig Ahern selv der red Final Appearance-sønnen til sejr i Stockholms Stora Pris (Gr.3) – foran netop Appel Au Maitre!


Ahern, der blev irsk championlærling tilbage i 1997, og siden har redet med stor succes i Europa, USA, Singapore og Dubai, sad første gang i sadlen på Appel Au Maitre da hingsten overlegent sejrede i Vinterfavoriternas Pris som 2-årig, og i fjor nåede han også at ride Starborough-sønnen en enkelt gang i sæsondebuten i Tyskland, hvilket resulterede i en fjerdeplads.

Da Eddie Ahern blev hentet til Skandinavien for at ride i Stockholms Stora Pris (Gr.3) var det dog ikke Appel Au Maitre han var booket til, men i stedet Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Peas And Carrots. Ahern serverede den danskopdrættede hest et iskoldt og perfekt ridt, og kunne til slut uden problemer henvise Appel Au Maitre til andenpladsen.

På søndag har Eddie Ahern igen “skiftet hest”, og der er ingen tvivl om, at jockeyen ved hvem han skal have sine øjne på undervejs i Gruppe-3-opgøret der giver svaret på hvem der lige nu er Skandinaviens bedste væddeløber over 2400 meter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top