fbpx

Lars Kelp køber avlshoppe i Kentucky

Agent Lars Kelp købte fredag den 6-årige avlshoppe Sweeten på Keeneland Sales i Kentucky. Hoppen er købt til et svensk parnerskab med opdrætter Göran Åsheim i spidsen. Prisen var 13.000 US$.


Sweeten er ud af en stærk moderlinje, og hendes egen mor La Princesa (Latin American) er selv halvsøter til selveste Real Quiet, der både vandt Kentucky Derby (Gr.1) , Preakness Stakes (Gr.1) og tre andre Grade-1-løb, samt var anden i Belmont Stakes (Gr.1).

En anden af La Princesas søskende, hoppen Mining My Business, har allerede vist sine evner til at avle videre, idet hun er mor til Grade-2-vinderen Real Cozzy, der samtidig har været anden i både Mother Goose Stakes (Gr.1) og Kentucky Oaks (Gr.1).

Sweetens far Cherokee Run var Champion Sprinter i USA og vandt bl.a. Breeders’ Cup Sprint (Gr.1). I avlen har han leveret champions som Grade-1-vinderne War Pass, Chilukki og Yonaguska.

Hoppen, der selv er ustartet, har i år et føl efter Quiet American der dermed er meget tæt relateret til Real Quiet, og hun er købt i fol ved Holy Bull, der står til en bedækningstakst på 15.000 US$.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top