fbpx

Velkommen til sprinter-eliten, Aphelios!

Annike Bye Hansen og Väsby Häst præsenterede fredag en ny stjerne på den skandinaviske scene, da 5-årige Aphelios i sin første start på Øvrevoll ganske enkelt vandt Eliteløp foran sin staldkammerat Youonlyliveonce.



Elione Chaves, som i år rider som førstejockey for Annike Bye Hansen, lagde sig fra start lige bagved Sandro de Paiva på Youonlyliveonve (Sidestep), som havde Knut O. Arnesens Canmore (No Nay Never) udvendigt for sig hele vejen ind på opløbsstrækningen.

Hér søgte Chaves den korteste vej indenom de to forreste, og så cantrede Aphelios sig ganske let i front mens han endnu afventede det endelige signal fra sin rytter.

Aphelios trak siden fra til en sejr på to længders afstand foran Youonlyliveonce, hvorefter Astron (Eishin Dunkirk) kæmpede sig til tredjepladsen foran Herewegodandy (Dandy Man) og Canmore.

Der var 40.950 norske kroner i førstepræmie til Väsby Häst, som nu kan se frem til en start i Bro Park Vårsprint (L) den 9. juni.

Aphelios sejrer let foran sin staldkammerat Youonlyliveonce i Eliteløp. Foto: Trond Pedersen.

Aphelios blev handlet til Annike Bye Hansens stald sidste efterår og kostede 65,000 guineas. Han var tidligere i træning hos Michael Appleby og havde inden handlen vundet to af tre starter i september samt været anden i et handicap på Soutwell.

Elione Chaves sluttede den norske Nasjonaldag ud på samme måde som han startede den, nemlig med en sejr. I Dubai Samurai Handicap over 2400 meter på sandbanen red han Arne O. Karlsens 8-årige Macjack (Mutajally) til karrierens 14. sejr i start nummer 91.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top