De amerikanske heste viste sig atter engang en klasse bedre end alle andre i verdens rigeste væddeløb, The Dubai World Cup (Gr.1) på Nad Al Sheba.
Således indtog de amerikanskfødte heste helt suverænt de fem første pladser i Cup’en, ud over engelsktrænede Jack Sullivan som indtog fjerdepladsen, var de øvrige præmietagere Dynever, Choctaw Nation og Congrats kommet fra USA for at deltage i kampen om de seks millioner US$.
Forhåndsfavoritten Roses In May viste sig straks fra start helt fremme udvendigt for førende Yard-Arm, og da denne rundt sidste del af opløbssvinget faldt fra overtog Roses In May føringen og forsvandt uden problemer væk fra de øvrige deltagere til en let tre længders triumf før Dynever/Jose Santos og Choctaw Nation/Victor Espinoza.