Mange mennesker kender til, hvor hårdt boksetræning er. Jockeyer gennemgår næsten den samme hårde træning, men jockeyens rutiner er til gengæld ukendt for mange. Vi giver dig her et indblik i de mange ligheder, der er mellem de to sportsgrenes træningsrutiner.
“Horses Racing” (CC BY 2.0) af Paolo Camera
Alle sportsgrene på eliteniveau stiller store krav til sportsudøverne på alle niveauer: Fysisk, mentalt og teknisk. Atleterne har ofte trænet fra de var meget unge og har med tiden finpudset deres tekniske kompetencer, mens de dagligt holder deres fysiske form ved lige ved hjælp af konditions- og styrketræning samt særligt tilrettelagte kostprogrammer, der skal sikre optimale præstationer.
Men der er ikke mange sportsgrene, som stiller så specifikke krav til især fysikken som hestesporten stiller til sine jockeyer.
Inden for de fleste sportsgrene finder man dygtige topatleter i alle størrelser, men jockeyer skal leve op til nogle helt særlige fysiske krav om vægt (og ofte også højde) for at kunne stille op i konkurrencer. Faktisk ligner jockeyens træningsrutiner meget de blandt mange mennesker mere kendte krav, som boksere skal leve op til, særligt hvad vægtkontrol angår.
I professionel boksning skal bokserne holde sig inden for den vægtklasse – altså det vægtspektrum – de ønsker at stille op i. Der findes 17 vægtklasser, som spænder fra 105 pund (ca. 50 kg.) til 200 pund (ca. 100 kg.) og opefter.
Hver vægtklasse har fået et navn: Den letteste vægt hedder for eksempel stråvægt, mens den tungeste kaldes sværvægt. De samme strikse krav gælder også for jockeyer, som skal holde sig inden for et vægtspektrum på 49 til 54 kg. Hver hesterace har særlige krav til, hvor mange kilo – inklusive udstyr – de skal bære, og derfor bliver jockeyerne vejet inden hvert løb for at tjekke, at de holder sig inden for den påkrævede vægt.
Udover lighederne i vægtkravene kræver begge sportsgrene også en utrolig god form og fysik. Boksning, fordi bokserne skal holde sig i gang i kampe, som risikerer at strække sig over mange runder, før de er afgjort, og hestesport, fordi det er utroligt hårdt for en jockey på lidt over 50 kilo at manøvrere et så stort dyr som en hest.
Fordi både boksere og jockeyer skal være i så god form og så nøjagtige i deres vægt, kræver det, at de følger nogle nøje fastlagte træningsprogrammer. Man kan jo ikke bare træne løs, da muskler også vejer og derfor kan have en negativ effekt.
“Rio 2016 Olympic Games – Day 14” (CC BY-ND 2.0) af aiba.boxing
Hestejockeyen der blev bokser
Det sker ikke så tit, at succesfulde elitesportsudøvere skifter sportsgren eller påtager sig at lære en ny – og ovenikøbet med succes. Men det var ikke desto mindre det, som englænderen Dean Heslop gjorde. Den i dag 33-årige Heslop havde ikke mindre end 50 sejre på galopbanen bag sig, da han valgte også at forsøge sig med boksesporten. Da han var yngre, kom han ind i hestesporten, fordi han, som han selv beskriver det, var ”en lidt vild fyr”. Han kom i stald hos træneren Lynda Ramsden, der sendte ham til Norton Racing College og senere kom han tilbage for at ride for David Barron. Det var her han red sig til sin første sejr i Musselburgh, hvilket blev startskuddet til de mange efterfølgende triumfer som jockey.
Men efter de mange sejre i hestesporten som jockey, følte Dean Heslop, at det var på tide at dedikere mere tid til sin anden passion: Boksningen. Og måske er det netop lighederne mellem de to sportsgrene som gjorde, at dette skift også er lovende. Heslop træner hos den tidligere professionelle supermellemvægtsbokser Henry Wharton, som har samlet en række boksetalenter i sin nye bokseklub Henry’s Gym i hjembyen York. Og selvom Dean Heslop træner tre gange om ugen i bokseringen, har han ikke sluppet hestesporten, hvor han stadig rider for David Barron. Wharton beskriver sit nyeste boksehåb som ”et frisk vindpust”, og selv er det Heslops ambition at se, hvor langt han kan drive det med boksesporten.
Han tabte desværre sin første optræden i ringen, men det har ikke fået ham til at give op – tværtimod. Til avisen Yorkpress udtalte Heslop tidligere, at ”…man rykker sig ikke, hvis man ikke ved, hvordan man taber”.
Fjervægt – jockeyens boksefætter
Som sagt kræver professionel boksning, at man holder sig inden for det vægtspektrum, som den vægtklasse man stiller op i angiver. Men skal man angive en klasse, som ligner jockeysporten mest, er det nok den såkaldte fjervægt, som spænder fra ca. 55 kilo til ca. 57 kilo.
Vægtklassen er en af de klassiske vægtklasser inden for boksning, som har været på OL-programmet siden 1904. Der kæmpes regelmæssigt i prestigefyldte og karriere-styrkende bokseturneringer inden for fjervægt, og i februar bokses der for eksempel i ottemands-turneringen MTK Golden Contract, og kigger man på odds for boksning på 888 sports bet, vil man se, at Leigh Wood er favorit til at vinde til odds 2.35.
Turneringen er en relativt ny turnering, som ikke har indflydelse på boksernes placering på verdensranglisten. Til gengæld får de otte boksere mulighed for at blive set og forsøge at vinde en kontrakt på fem kampe med en af de største promotere.
Fjervægtsklassen er blandt andet karakteriseret ved, at de relativt lette boksere kan bevæge sig hurtigt, og en af de dygtigste i klassen nogensinde, Willie Pep, var blandt andet kendt for sit ekstremt rappe bentøj.
Derfor kræver denne vægtklasse særlig træning af benene sammenlignet med tungere vægtklasser, som måske i højere grad vægter de hårde stød. Men også koordinationstræning og teknik er vigtigt, fordi det går så hurtigt. Dermed ligner fjervægtsklassen også på dette område jockeyens træningsrutine, som også fokuserer på bentræning og koordination, så den fysisk lette jockey kan holde sig fast på hesten og samtidigt styre den.
Dean Heslops historie er inspirerende, fordi man kan bruge sine fysiske, tekniske og mentale kompetencer på mere end et område. Det er inspiration for andre sportsfolk, men det er også tankevækkende, fordi det blandt almindelige mennesker kan vække nogle uafprøvede drømme, som de får lyst til at afprøve.
