fbpx

13 tilbage før starterklæringen til 2-åringernes Stayerprøve

Jydsk Væddeløbsbane har fortsat to gode 2-årsløb tilbage på sæsonplanen. Det første af dem, 2-åringernes Stayerprøve over 1550 meter, rides næstkommende løbsdag den 22. oktober. 13 kandidater opretholder engagement – og heraf trænes de seks af Lea Olsen.


Lea Olsen med King Ferdinand. Foto: Burt Seeger.

Blandt de seks findes Danmarks på nuværende tidspunkt bedste 2-årige hest, King Ferdinand (Elusive City), men han er starterklæret i lørdagens Vinterfavorit på Klampenborg, og det er nok tvivlsomt, at han får en ny opgave allerede ugen efter – også selv om det er på hjemmebane.

Også Sir Jeffrey (Hunter’s Light) har en opgave på Klampenborg på lørdag, men Lea Olsen står med yderligere navne som Total Hope (Juniper Tree), Klarvaken (Appel Au Maitre) og Silas (Exceed And Excel).

Til gengæld ser timingen ud til at passe godt for Birgitte Nielsen-trænede Go Go Surprise (Go Go Gadget), der vandt for anden gang i karrieren på Klampenborg i lørdags og også allerede har vundet på sin hjemmebane i Aarhus.

Foruden 2-åringernes Stayerprøve rides også de to traditionsbundne efterårsopgør Marselisborg Handicap og Moesgaard Handicap, samt et maidenløb for den yngste årgang.

Der starterklæres til de fire løb på mandag den 17. oktober mellem 8:30 og 10.


Se anmeldelseslisten herunder:

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top