Søndag formiddag kl 09.35 dansk tid er verdens bedste sprinter, Ka Ying Rising, til start i Hong Kong i Gruppe 1-løbet Queen’s Silver Jubilee Cup i Hong Kong. Løbet rides over 1400 meter med 13 millioner Hong Kong Dollar i præmiesum – svarende til lidt mere end 10 millioner danske kroner

Den nu 5-årige vallak, som er opdrættet i New Zealand, er tidligere udførligt portrætteret i en artikel der kan læses hér.
Han er stjernen over alle i Hong Kong og kommer med 17 sejre på stribe. Blandt sejrene er sidste års udgave af løbet, hvor Ka Ying Rising satte rekord for løbet i tiden 1.20.33.
Verdensrekorden over 1400 meter er sat af Silent Poet i 2019 på Woodbine i USA i tiden 1.19.22, og den kan komme i fare hvis Ka Ying Rising virkelig rammer dagen.
Feltet er med 10 startende, heriblandt sidste års to’er Helios Express, der også var anden i Ka Ying Rising sidste sejr Gruppe 1-løbet Centenary Sprint Cup i januar.
Her vandt Ka Ying Rising en overlegen start til mål-sejr med mange længder, og det samme kan ske søndag.
Ka Ying Rising har sin faste jockey, australske Zac Purton, på ryggen. Purton har vundet løbet fire gange før, men ikke med Ka Ying Rising, der sidste år vandt med Karis Teetan.

























