Det er hingste opstaldet i USA og Japan, der fører an i Top 20 på verdensplan. Det skyldes ikke, at europæiske hingste er dårligere, men simpelthen at præmierne i Nordamerika og Japan er så meget højere end i Europa. Ligeledes er japanske heste hyppige deltagere i Hong Kong, Singapore og ikke mindst Mellemøsten, hvor der også er kæmpe store summer på spil.
Statistikken er heller ikke helt verdensomspændende, men for hingste opstaldet på den nordlige halvkugle, og med indtjening optjent tilsvarende. Det er også på den nordlige halvkugle, at måske 95% af alle præmiesummer fordeles.
Statistikken er således et sikkert fingerpeg på verdenseliten af etablerede hingste.
Dermed er hingste fra Australien/New Zealand ikke med, men der er næppe nogen her, der ville opnå en indtjening til Top 20. Det samme kan siges om hingste fra Sydafrika og Sydamerika. Men der er selvfølgelig stadig hingste af høj klasse også på den sydlige halvkugle.
Jeg mener, at én hingst skilte sig ud som den bedste i 2025, og det er ikke de to førende Into Mischief (Harlan’s Holiday) eller Kizuna (Deep Impact). Det er derimod en anden Deep Impact-søn, Real Steel, der var klart bedst på gennemsnit, både med indtjening, men også med sejrsprocent.
Real Steels søn Forever Young vandt i februar det højeste doterede hestevæddeløb nogensinde, Saudi Cup. Med 20 millioner dollar i præmiesum tjente Forever Young alene otte millioner pund i dette løb.
Sidst på året var Forever Young til start i USAs mest prestigefyldte løb, Breeders’ Cup Classic på Del Mar i Californien. Her blev det igen til sejr og en førstepæmie på næsten tre millioner dollar.
Forever Youngs samlede sæsonindtjening endte på astronomiske 15 millioner dollars, og det er muligvis ny verdensrekord. Forever Young ville have været en oplagt kandidat som årets hest i verden.
Det er klart, at sådan et fænomen påvirker en hingsts resultater voldsomt, og Forever Young stod da også for lidt mere end halvdelen af Real Steels samlede indtjening.
Men på bredde er Real Steel også klart bedre end de øvrige i Top 20. En sejrsprocent på lidt over 90. Til sammenligning havde de førende Into Mischief 81 og Kizuna 71.
Den bedste farfar må være King Kamehameha, der har fire sønner i Top 20, og en hingst hvis sønner vi stadig ikke har set i Europa.
En anden japaner, Deep Impact, er for første gang siden han kom frem ikke med i Top 20, men har sønnerne Kizuna som nummer to og så Real Steel som nummer fire. Deep Impacts afkom er oppe i alderen, og indtjeningen bliver kun mindre. Men i Europa er han godt repræsenteret med sønnerne Auguste Rodin, Saxon Warrior, Study Of Man samt Barocci i Sverige.
Europa er således lidt bagud i statistikken, først og fremmest som nævnt pga. lavere præmiesummer. Men lige uden for listen finder vi Night Of Thunder (Dubawi) som nummer 21 og Lope De Vega (Shamardal) som nummer 22. Så det ser alligvel ganske fornuftigt ud.
Statistikken er først og fremmest underholdende, men ingen tvivl om, at de tre førende steder i verden for international fuldblodsavl er Kentucky i USA, Japan og Irland/England.
