Vejen til Dansk Derby: Ranking og noter – 26. maj

Efter at have delt førstepladsen i årets Derbyranking i tre dage med sin staldkammerat Grab The Moment, trak lørdagens danske 2000 Guineas-vinder Wassim tilbage i førertrøjen på vejen mod Dansk Derby 2025.



Karin Sallings ubesejrede Wassim (Zarak) steg et enkelt kilo til 83 efter sin klassiske opvisning på Klampenborg, mens andenhesten, Bettina Andersen Golden Dreams, tog et godt spring op som nummer seks på listen.

Sjettepladsen deler Golden Dreams (Girolamo) med Annika Sjökvist-trænede Miss Astrakan (Geniale), som blev hævet til 79 efter sin andenplads i onsdagens Guineas Trial bag War Socks (Kameko) på Bro Park.

Foruden ankomsten af Grab The Moment (Go Go Gadget), Golden Dreams og Miss Astrakan skete der ikke de store forskydninger i toppen af årets danske Derbyranking, men det begynder til gengæld for alvor at blive tæt omkring de sidste adgangsgivende placeringer i tabellen.

Seks heste står nemlig lige nu på 76, og teoretisk set er der kun plads til to af dem.

De seks heste på 76 er Apple Jacks (Appel Au Maitre), Glendevon (Gleneagles), Go Go Flame (Go Go Gadget), Grey Eminence (Al Shemali), I Can Do It (Hurricane Red) og No Surrender (Giant Sandman).


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top