Vejen til Bet25 Dansk Derby: Ranking og noter – 15. juli

Med 18 dage tilbage til Bet25 Dansk Derby, er det endelige felt efterhånden ved at forme sig. 57 kandidater står tilbage på listen, og lige nu er kun 12 helt sikre på en plads i feltet.


Theonello og Sandro de Paivar stormer mod sejren i Svenskt Derby Consolation. Han stormede også op ad den danske Derbyranking med sit nye handicap på 81. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Der er ikke ændret noget helt i toppen af rankinglisten, hvor Bent Olsens svenske 2000 Guineas-vinder No Surrender (Giant Sandman) topper med sit handicap på 84.

Det er henholdsvis et og to kilo højere end Niels Petersens duo Wassim (Zarak) og Grab The Moment (Go Go Gadget).

På en delt fjerdeplads finder vi nu Rikke Rohbach Bondes Go Go Flame (Go Go Gadget), Nathalie Johnssons Sir Diamond (Appel Au Maitre), Jan-Erik Neuroths svenske Derby Consolation-vinder Theonello (Appel Au Maitre) og Lea Olsens svenske 1000 Guineas-vinder Zarina (Appel Au Maitre).

De står alle på 81.


Tools Carlras og Nicolaj Stott sejrede i De 5 Stjerner Derby Stakes på Klampenborg i fredags. Han er med sit nye handicap på 78 så godt som sikker på en plads i Derbyets startfelt. Foto: Burt Seeger.

Som nummer otte og ni finder vi Rikke Rohbach Bondes Firstof All (Juniper Tree) og Lea Olsens Mowerina-vinder Wiggle Wine (Go Go Gadget) – begge på 80.

På 78 – og dermed de sidste ‘sikre pladser’ på nuværende tidspunkt, ligger Bettina Andersens Golden Dreams (Girolamo), Rikke Rohbach Bondes Derby Trial Stakes-vinder Tools Carlras (Al Shemali) og Patrick Wahls Miss Astrakan (Geniale).

Derefter står ikke mindre end otte kandidater på 77, og der er som bekendt kun 15 pladser i feltet, hvilket betyder, at såfremt alle på 77 og derover starterklæres, skal der trækkes lod om tre pladser blandt otte navne.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top