fbpx

Ultimativ hæder til Efesos: Årets Hest 2018 i Danmark

Slaget endte med at stå imellem Marc Stotts duo Sir Churchill/King David og Bent Olsens Efesos. Og det blev sidstnævnte, Scandinavian Open Championship (Gr.3)-vinderen, der løb med den ultimative hæder ved Hestesportens Galla.


Efesos og Manuel Martinez sejrer i Boutique Bolou Scandinavian Open Championship (Gr.3) foran udvendige Captain Morgan/Jan-Erik Neuroth, samt Alberone og Suspicious Mind. Foto: Burt Seeger.
Efesos og Manuel Martinez sejrer i Boutique Bolou Scandinavian Open Championship (Gr.3) foran udvendige Captain Morgan/Jan-Erik Neuroth, samt Alberone og Suspicious Mind. Foto: Burt Seeger.

Efesos er opdrættet på Fyn af Stutteri Nova og har igennem hele sin løbskarriere været ejet af Odessa Racing Club. Royal Experiment-sønnen var klassisk placeret som 3-årig og vinder af Breeders’ Trophy Stayer og Fyensløbet som 4-årig.

Han indledte sin 5-årssæson med to starter på Meydan i Dubai – og et halvt år senere stod han som sejrherre i Danmarks internationale Gruppe-3-opgør, Scandinavian Open Championship.

Et løb, som kun en enkelt gang tidligere dets 25-årige historie er blevet vundet af en danskopdrættet hest – Peas And Carrots i 2009.

Efesos og Manuel Martinez efter sejren i Boutique Bolou Scandinavian Open Championship (Gr.3). Foto: Burt Seeger.
Efesos og Manuel Martinez efter sejren i Boutique Bolou Scandinavian Open Championship (Gr.3). Foto: Burt Seeger.

Efesos er ud af den norskopdrættede hoppe Salida (Spectacular Tide), der i 2003 gav Lights Out kamp til stregen i Norsk Derby på Øvrevoll og kun var et kort hoved fra selv at blive Derbyvinder.

Til gengæld vandt hendes lillesøster, Tigress Eleven, otte år senere Dansk Derby på Klampenborg, mens en anden lillebror – Aladar – både var anden i Dansk Derby og Norsk St. Leger.

Salida er tilmed søster til Sarina, som igen er mor til den norske Breeders’ Prize Classic-vinder Dickie Dickens, og ingen af dem har det fra fremmede, for Efesos’ mormor, Kutbeya, var skandinavisk championhoppe i 90’erne med en af tidernes mest overlegne triumfer i Peugeot Pokalløp for Hopper (det nuværende Erik O Steens Memorial) på Øvrevoll og en meriterende tredjeplads i Stockholm Cup International (Gr.3) – kun overgået af den senere Melbourne Cup-3’er Harbour Dues og Norges suveræne Derbyvinder Duty Time.

Kutbeya afsluttede sin løbskarriere ved igen at besejre hele den skandinaviske hoppeelite i BBA Fillies & Mares Stakes på Täby.

Efesos og Elione Chaves. Foto: Erika Rasmussen.
Efesos og Elione Chaves på Meydans græs i februar 2018. Foto: Erika Rasmussen.

Det er svært at spå om chancerne for, at Efesos vender tilbage til væddeløbsbanerne efter den livstruende skade han pådrog sig en måned efter Scandinavian Open-sejren.

Men det er til gengæld helt sikkert, at ingen kan fratage ham de ting han har opnået i en brav karriere som – hidtil – har budt på 11 sejre i 29 starter og mere end 900.000 kroner på præmiekontoen hos Odessa Racing Club.

Tillykke til Årets Hest 2018 i Danmark!

Odessa Racing Club og træner Bent Olsen på podiet i Hermans Tivoli Friheden. Foto: Lasse Jespersen.
Odessa Racing Club og træner Bent Olsen på podiet i Hermans Tivoli Friheden. Foto: Lasse Jespersen.

Årets 2-årige Hest:

SIR CHURCHILL – trænet af Marc Stott

Øvrige nominerede:
Aperola – trænet af Marc Stott
Silverstone – trænet af Bent Olsen


Årets 3-årige Hest:

KING DAVID – trænet af Marc Stott

Øvrige nominerede:
Iron Lady
– trænet af Bent Olsen
Queen Estoril – trænet af Bent Olsen
Tante Tove – trænet af Søren Jensen


Årets Ældre Hest:

EFESOS – trænet af Bent Olsen

Øvrige nominerede:
Captain Morgan
– trænet af Flemming Poulsen
Ginmann – trænet af Marc Stott / Bolette Rosenlund
Monte Carlo – trænet af Hanne Bechmann
Steinway – trænet af Søren Jensen


Årets Hest:

EFESOS – trænet af Bent Olsen

Øvrige nominerede:
King David 
– trænet af Marc Stott
Sir Churchill – trænet af Marc Stott


Årets Professionelle Træner:

BENT OLSEN

Øvrige nominerede:
Marc Stott
Søren Jensen


Årets Amatørtræner:

LEA OLSEN

Øvrige nominerede:
Maria Qvist Ladefoged
Jørgen Tølbøll


Årets Professionelle Jockey:

OLIVER WILSON

Øvrige nominerede:
Marcos Robaldo
Nicolaj Stott


Årets Amatørrytter:

LEA OLSEN

Øvrige nominerede
Cecilie Sjørup-Johnsen
Sabina Gammelgård


Årets Opdrætter:

STUTTERI HJORTEBO

Øvrige nominerede:
Bechmann Racing
Berner Olsen


Stormagasin Sallings Rytterkonkurrence:

LEA OLSEN


Årets Staldmand/kvinde:

MIKKEL JOHANSEN


Årets Komet:

BOLETTE ROSENLUND

Øvrige nominerede
Cecilie Sjørup-Johnsen

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top