Udvidet europæisk hingstestatistik – tråde til Klampenborgs SOC-dag

Storløbssæsonen er for alvor kommet i gang i Europa, og siden GalopSport senest bragte en europæisk hingstestatistik, er store præmiesummer uddelt – og der er også rokeret godt og grundigt rundt i toppen af statisikken.


Sea The Stars står opstaldet på Aga Khans Gilltown Stud til 125.000 euro i bedækningstakst. Foto: Aga Khan Studs.
Sea The Stars står opstaldet på Gilltown Stud i Irland. Foto: Aga Khan Studs.

Det er dog fortsat Sea The Stars (Cape Cross), der topper statistikken, mens Dubawi (Dubai Millenium) har højest gennemsnit, både på indtjening og sejre.

Dubawi har selv fire sønner i Top 20, og det er vel den førende hingstelinje lige nu.

På Klampenborg var der i lørdags storløbsdag med årets eneste danske Gruppe-3-løb, Scandinavian Open.

Løbsdagen blev i høj grad domineret af hingste fra Top 20 på denne statistik.

Great Wish, som vandt Championship Day Sprint, er søn af Night Of Thunder. Foto: Burt Seeger.

De to første løb gav sejre til Great Wish (Night Of Thunder) og Soup Or Sonic (Havana Grey).

Det klassiske 2000 Guineas blev vundet af Wassim (Zarak), og endelig blev dagens helt store højdepunkt, Scandinavian Open Championship, vundet af Ami De Vega (Lope De Vega).

Scandinavian Open-vinderen Ami De Vega er søn af Lope De Vega. Foto: Burt Seeger.

Altså fire vindere efter hingste fra den nuværende europæiske Top-20.

Saxon Warrior (Deep Impact), der er nummer 13 på listen, er far til tredjehesten fra Scandinavian Open – Greenland.


Picture of Sharp

Sharp

Født 1963 i Herning. Har været involveret i både fodbold og ishockey, og var i et par år i 2010’erne redaktør for Herning Bluefox’s hjemmeside. Kom i 80’erne, 90’erne og 00’erne meget på banerne i Skive, Billund og Aarhus, og hjalp sidenhen en række af de førende hingsteholdere og opdrættere i Jylland, som fx. Stutteri Flamingo og Nordjysk Hingstestation, og lavede i 2004 hesteejerforeningens katalog til trav-auktionen i Aarhus. Har de senere år haft så stigende interesse for galopsporten, at den nu har overhalet travsporten, men hjertet er fortsat med begge steder.

Seneste artikler

Scroll to Top