fbpx

Udenfor Derbyweekenden: Frosted vandt igen Whitney (G1) i Saratoga

Godolphins Frosted (Tapit – Fast Cookie), i træning hos Kiaran McLaughlin og redet af Joel Rosario, imponerede igen. 



Efter sin sejr i Dubai i Al Maktoum Challenge og sin femteplads i Dubai World Cup har den 4-årige skimmelhingst ikke set sig tilbage.

I the Metropolitan Handicap på Belmont Park vandt han senest med 14½ længde i ny rekord for løbet.

Lørdag startede Frosted på Saratoga i Whitney Handicap (G1) over 1800 meter, og som man ser på løbsfilmen, var hans sejr aldrig i fare i New York-opgøret om små 1,2 millioner dollars.

Træner McLaughlin udtalte bagefter, at det ikke var meningen at Frosted skulle tage føringen, “men vi har en topklasse rytter i Joel Rosario og vi lader ham bestemme”.

Rosario udtalte: “ Jeg “cruisede” hele vejen, han slappede godt af og jeg prøvede blot at gemme lidt til sidst. Nogle gange er han lidt vanskelig og man må lade ham gøre hvad han vil, men da jeg kom ind i opløbet vidste jeg at jeg havde masser tilbage i “tanken”. Han var rigtig godt tilpas og morede sig.”

Frosted er nu automatisk inviteret til Breeders’ Cup.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top