Uændret opstilling på York Stutteri i 2025

York Stutteri går den nye bedækningssæson i møde med uændret opstilling i forhold til 2024. Hingstebrigaden består af Juniper Tree, Hurricane Red, Wentworth og Courage Under Fire. Sidstnævnte var med klar afstand den mest travle i sin første sæson i avlen.


Alexander Elsass med Courage Under Fire, som var York Stutteris mest anvendte avlshingst i 2024. Foto: GalopSport.

Courage Under Fire bedækkede 44 hopper, og de 43 kom i fol”, fortæller Alexander Elsass om War Front-sønnen og tilføjer:

“Han fik tilført 23 svenske hopper og 21 danske, så han er nærmest ligeligt repræsenteret på begge sider af Øresund”.

Courage Under Fire står i 2025 til samme bedækningstakst som i år, nemlig 12.000 DKK ex moms ved konstateret drægtighed 1. oktober.

Avlshingsten, der ejes af familien Velins ScanVet Stallions, er helbror til den tredobbelte amerikanske Grade-1-vinder Omaha Beach, som har haft en stor start på sin avlskarriere på Spendthrift Farm i Kentucky, hvor han i 2025 står til en bedækningstakst på $35,000.

I september fik Omaha Beach sin første Grade-1-vinder, da den 2-årige hoppe And One More Time trak sig sejrrigt ud af Natalma Stakes (G1) over 1600 meter på Woodbines græs.

Omaha Beach er på nuværende tidspunkt en klar nummer ét på den nordamerikanske 2nd Crop Sires List, omkring $900,000 foran Mitole (Eskendereya).

Courage Under Fire vinder i Irland for Donnacha O'Brien og Coolmore-teamet. Foto: Horse Racing Ireland.
Courage Under Fire vinder i Irland for Donnacha O’Brien og Coolmore-teamet. Som 2-årig var han bl.a. også anden bag Caravaggio i Phoenix Stakes (Gr.1). Foto: Horse Racing Ireland.

“Vi har endnu ikke fastlagt taksten for stutteriets tre øvrige hingste, men vi har haft større efterspørgsel på både Hurricane Red og Wentworth ovenpå den forgangne sæson”, siger Alexander.

Hurricane Red (Hurricane Run) og Wentworth (Acclamation) har hidtil været repræsenteret af ganske få afkom på de skandinaviske baner, men på trods af den relativt lille efterspørgsel, har deres sønner og døtre leveret markante resultater.

Wentworth er bl.a. far til Annike Bye Hansen-trænede Run For Justice, som vandt fire gange på Øvrevoll i den forgangne sæson og sluttede året med et handicap på 80. Foto: Hesteguiden.com.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top