fbpx

Tre heste til Sverige fra Goffs UK September HIT Sale

Tirsdagens Goffs UK September Horses In Training Sale i Doncaster resulterede i tre svenske handler, foretaget af agenterne Stefan Uppström og Edgar Byrne.


Three Is Company (Mahler) blev købt for 5,200 pund af Edgar Byrne på vegne af Lars-Åke Enström. Foto: Edgar Byrne.

Sidstnævnte fik for 5,200 pund hammerslaget på lot 42, den 6-årige vallak Three Is Company (Mahler), der både er hurdle- og chase-vinder. Hesten blev købt på vegne af svenske Lars-Åke Enström, som i forvejen både ejer og træner den succesrige forhindringshest Boss Mans Ladder (Mahler).

Boss Mans Ladder blev købt på netop denne auktion i 2018 af Sandra Brolin.

Stefan Uppström sikrede sig in absentia to lot på vegne af svenske kunder. Lot 6, den 2-årige Power-datter Scytale, blev købt for 1,600 pund, og siden blev lot 287, 6-årige The Maestro (Doyen), købt for 1,200 pund.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste nyheder