fbpx

Tille In Action slog Ascot Brass i Breeders’ Prize Classic

Lennart J:r Reuterskiöld-trænede Tille In Action formåede søndag eftermiddag at besejre Niels Petersens duo Ascot Brass og Careless Whisper i Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll.


Tille In Action/Sandro De Paiva besejrer Ascot Brass og Careless Whisper i Breeders’ Prize Classic. Foto: Hesteguiden.com

Pastorius-sønnen kronede en flot sæson, der især har været præget af gode andenpladser i bl.a. Bro Park Trial og Hurricanelöpning, med at hjemtage førstepræmiens 444.920 norske kroner efter en medrivende opløbskamp.

Sandro De Paiva, der overtog ridtet fra Jacob Johansen, havde hele opløbet igennem et lille overtag på storfavoritten Ascot Brass (Juniper Tree), som bare ikke kunne komme forbi sin konkurrent.

Ascot Brass og Careless Whisper (Barocci) har flere gang i løbet af sæsonen haft en anden ærkerival i Silent Night (Night Of Thunder), men denne gang kom overmanden fra Jägersro.

Sidney Pearl (Australia) og Enge Go On (Barocci) tog de sidste præmiepladser, mens New Target (Center Divider), Speedman (Go Go Gadget) og Central Park (Barocci) udgjorde resten af feltet i mål.

Tille In Action er – ligesom bl.a. Master Bloom – efter den tyske Derbyvinder Pastorius (Soldier Hollow).

Linda og Lennart J:r Reuterskiöld med Breeders’ Prize Classic-vinderen Tille In Action og jockey Sandro De Paiva. Foto: Hesteguiden.com

Den brune vallak er opdrættet af Akinita Group AB i Sverige og ud af Tiger Hill-datteren Lake Selina, som igen er ud af den tidligere svenske 1000 Guineas-vinder Lake St Clair (Revoque) og halvsøster den svenske St. Leger-vinder Lucky Lad (Black Sam Bellamy).

Tille In Action ejes af Lennart J:r Reuterskiölds mangeårige kunde Anders Öhrn i Stall Gransäter.


Reprise: Breeders’ Prize Classic


TILLE IN ACTION (SWE)
brun vallak 2017
v. Pastorius (Soldier Hollow)
1. mor Lake Selina (Tiger Hill)
2. mor Lake St Clair (Revoque)
3. mor Livesforliving (Aragon)
Søskende i Skandinavien: Nova Scotia
3 sejre i 13 karrierestarter.
1.099.130 NOK
Hcp. 84 (inden Breeders’ Prize Classic)
Ejer: Stall Gransäter.
Træner: Lennart J:r Reuterskiöld.
Opdrætter: Akinita Group AB.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top