fbpx

Swipe-søn ud af vindende Mastercraftsman-hoppe

Onsdag aften bød Pernilla Nilsson endnu et føl velkommen til stutteriet i Krylbo. “En gigantisk hingst efter Swipe”, fortæller hun.


Turning The Table (Mastercraftsman) med sit store hingstføl efter Swipe (Birdstone). Foto: Pernilla Nilsson.

Hingstføllet er tredje afkom ud af Mastercraftsman-datteren Turning The Table, der vandt over både 1600 og 2300 meter i David Simcocks træning og opnåede en Official Rating på 88 inden hun sluttede karrieren.

Pernilla Nilsson købte i efteråret 2018 Turning The Table for 30,000 euro på Goffs November Breeding Stock Sale, og hun var på daværende tidspunkt i fol første gang.

Hoppen folede også som planmæssigt et hingstføl efter Coolmores Gruppe-1-vinder og Breeders’-nominerede The Gurkha (Galileo), men føllet, der nåede at blive navngivet Ramiro, kom på tragisk vis galt af sted og måtte siden aflives.

I fjor folede Turning The Table en velskabt hoppe efter Swipe (Birdstone), der nu er navngivet Higher Love og senere på året skal fremstilles på én af de skandinaviske åringsauktioner.

Ikke nok med, at Turning The Table var en rigtig god væddeløber – hun kommer ligeledes fra en stærk moderlinje der rummer navne som Coronation Stakes (Gr.1)- og Prix Rotschild (Gr.1)-vinderen Qemah (Danehill Dancer) og sidste sæsons Fillies’ Mile (Gr.1)-vinder Pretty Gorgeous (Lawman), og Turning The Table er desuden halvsøster til  den seksdobbelte vinder Innamorare (Intense Focus).

Swipe har sin første klassiske årgang på banerne i 2021, og han har fået en glimrende start på sin avlskarriere med ni vindere ud af 12 startende afkom.

Breeders’ Cup Juvenile (Gr.1)-2’erens to bedste repræsentanter hidtil har været ubesejrede Iron Butterfly og Jockeyklubbens Auktionslöpning-vinderen Donna Devarona. Begge er i træning hos Niels Petersen på Øvrevoll.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top