fbpx

Svensk opdrætter hylder Stutteri Hjortebo

Pernilla Nilsson sender i et socialt opslag en kæmpe hyldest til Stutteri Hjortebo, der efter en brav kamp formåede at finde en reservemor til den svenske opdrætters føl, efter moderen tragisk kom af dage ovenpå et kolikanfald.


GalopSport skrev den 21. marts historien om det første Cracksman-føl der kom til verden i Skandinavien, og det var netop dette hoppeføl, der sammen med sin mor var sendt til Stutteri Hjortebo, hvor moderen – Stakes-vindende America Mon Amie (All American) var booket ind til bedækning.

“Det har været to ugers mareridt og for teamet på Stutteri Hjortebo også to ugers hårdt arbejde, efter America Mon Amie døde på Højgård Hestehospital, men i lørdags blev vi tippet om en varmblodshoppe der havde mistet sit føl”.

“De to heste blev ført sammen to uger efter føllet havde mistet sin mor, og varmblodshoppen accepterede hende”, fortæller Pernilla.

Opslaget med hyldesten til Pernilla Nilssons danske kollegaer i Bjerringbro kan ses i helhed hér.


Hoppeføllet efter Cracksman dier hos sin nye mor. Foto: Stutteri Hjortebo.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top