Svensk Galopp vil styrke sin indre økonomi

I et kort notat på Svensk Galopps hjemmeside, begræder bestyrelsen onsdag eftermiddag, at for mange af organisationens præmiepenge forlader Sverige til fordel for udenlandske hesteejere, trænere og opdrættere, og at man derfor ønsker at finde en ny måde at styrke den indre økonomi på.


Svensk Galopps bestyrelse vil nu arbejde at finde en løsning, så de kan beskytte deres egen ‘betalingsbalance’ og sikre, at en større del af præmiepengene bliver i svensk galopsport frem for at flyde ud af landet.

Den kommende omfordeling skal nu diskuteres og præsenteres senere på efteråret.

I år sad de danskopdrættede heste – samtlige i øvrigt opdrættet på Stutteri Hjortebo – på sejrene i både Svenskt 1000 Guineas, Svenskt 2000 Guineas, Breeders’ Trophy Mile, Breeders’ Trophy Classic og Breeders’ Trophy Juvenile på Bro Park.

Den danske dominans kan godt se ud til at være blevet et af problemerne for Svensk Galopps bestyrelse.


No Surrender og Sandro De Paiva efter sejren i Jockeyklubbens 2000 Guineas 2025 på Bro Park. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top