Det blev en hektisk marts og start på april for teamet på Stutteri Hjortebo, hvor der kom ikke færre end 22 føl til verden mellem 6. marts og 1. april.
“Og så har vi stadigvæk 12 hopper der endnu ikke har folet”, fortæller Iben Hjorth Buskop, som efterhånden har mange timers nattesøvn tilgode.
“Hopperne har ikke været specielt søde mod os i år, for bortset fra 1. april har ingen folet samtidig og alarmen har haft det med at gå af kl. 00:48 med et døgns mellemrum”, griner hun og fortsætter:
“Derudover er bedækningssæsonen skudt godt i gang med drægtige hopper ved både Appel Au Maitre, Giant Sandman, Moohaajim og Red Cactus”.
Herunder præsenteres de 22 føl fra en hæsblæsende måned i Bjerringbro.





















