fbpx

Stott sender Sir Churchill og King David til England

Der venter internationale Listed-opgaver for både 2-årige Sir Churchill og 3-årige King David i september, hvor Marc Stott spænder buen og sender Karin Sallings to heste til England.


Sir Churchill på vej mod en overlegen sejr i Goffs Futurity Stakes. Foto: Burt Seeger.
Sir Churchill på vej mod en overlegen sejr i Goffs Futurity Stakes. Foto: Burt Seeger.

“Sir Churchill skal ud i et Listed Race over 1400 meter i Doncaster den 14. september, og King David går den 19. september ud i et Listed over 1600 meter på Sandown Park”, bekræfter Marc Stott onsdag eftermiddag til GalopSport.

“Turen tager vi mest af alt for Sir Churchills skyld. Han har lignet noget helt specielt lige siden vi fik ham hjem fra Goffs UKs Breeze Up Sale, og jeg synes, at han bekræftede de lovende takter i debuten på Derbydag”, siger Marc og fortsætter:

“Desuden er han ikke meldt i noget indenfor Skandinavien før Vinterfavoriternas Pris på Bro Park, og jeg kan rigtig godt tænke mig både at få målt værdien af hesten, samt gøre opmærksom på mig selv internationalt, hvilket jeg tror kan lade sig gøre med Sir Churchill”.

Elusive Quality-sønnen blev købt for 85,000 pund af Karin Salling på Goffs UK Breeze Up Sale, og han vender nu tilbage til Doncaster hvor han breezede i april.

King David og Oliver Wilson krydser målstregen i Jockeyklubbens 2000 Guineas. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
King David og Oliver Wilson krydser målstregen i Jockeyklubbens 2000 Guineas. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

King David skal efter sin andenplads tilbage over 1600 meter, og ligesom Sir Churchill skal han efter planen rides af Oliver Wilson.

Med Sir Churchill til start i Doncaster fredag den 14. september, er Marc Stott til gengæld ikke på plads under Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri.

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at de to ting ramler sammen, men vi har hidtil købt fem åringer allerede, og det bekymrer mig ikke, at jeg ikke er på plads til auktionen – det skal nok løse sig”, konkluderer Aarhus-træneren.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top