St. Leger-vinderen McGuire aflivet

Den tidligere vinder af Dansk St. Leger, Mcguire (Starry Night – Natalja) blev onsdag aflivet efter længere tids problemer med sit forben.

McGuire var i træning hos Desmond Scarlett som 2- og 3-årig, hvor hesten foruden St. Leger-sejren blev nummer to i Vinterfavoritternes Ærespræmie og Jydsk Derby.

Efter 3-årssæsonen blev McGuire flyttet til Flemming Poulsens træningskvarter, hvorefter han blev nummer tre i Fyensløbet.

Desværre satte en seneskade en stopper for McGuires fremtidige karriere, og selv om hesten tidligere i år blev forsøgt genoptrænet var der desværre ikke noget at gøre.

McGuire var helbror til Danmarksmesteren Nazia, samt halvbror til sidste års Derbyvinder Vetrotex.

Seneste artikler

Scroll to Top