fbpx

Søskende til 10 klassiske vindere under hammeren på fredag

Fredag fra kl. 13 afholdes 2021-udgaven af Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri. Uden corona-restriktioner og tilbage til “normalen”. Blandt de 82 åringer der skal under hammeren findes der søskende til 10 klassiske vindere.


Goffs’ auktionarius Andrew Nolan leder igen på fredag slagets gang under Scandinavian Open Yearling Sale. Foto: Burt Seeger.

Det er altså godt og vel hver ottende åring man støder på i kataloget, der har en søster eller bror med klassiske laurbær i bagagen.

Desuden er der søskende til 10 vindere af Skandinaviens store 2-årsløb, tre søskende til Gruppe- og Listed-vindere og fem søskende til vindere af løb i den skandinaviske Breeders’-serie.

20 ud af de 82 åringers mødre var selv enten klassiske vindere eller storløbsvindere som 2-årige eller senere i karrieren.

Torsdag eftermiddag ankommer samtlige åringer til York Stutteri, og allerede sidst på eftermiddagen er der mulighed for at besigtige hestene.

Der er mulighed for at streame auktionen direkte, og auktionsresultaterne opdateres løbende på salgets dedikerede hjemmeside www.YearlingSale.dk.

Hér kan du allerede nu se fotos og videoer af størstedelen af de fremstillede åringer, og de individuelle katalogsider er ligeledes opdateret med de seneste resultater som åringernes søskende har opnået siden kataloget gik i trykken 1. august.

Også de udgåede lotnumre fremgår af forsiden, og ved at downloade dokumentet “Withdrawals and Updates” kan du læse væsentlige ændringer.

Som noget nyt i år er det ligeledes angivet såfremt der er foretaget røntgenundersøgelse af hestene.

Auktionen begynder som traditionen har foreskrevet de senere år med salg af syv importerede åringer.

Klik ind på YearlingSale.dk nu for at blive helt opdateret på åringsauktionen fredag den 17. september kl. 13:00 på York Stutteri.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top