fbpx

Skubbede konkurrent ud af sadlen: Soumillon udelukket i 60 dage

Belgiske Christophe Soumillon kan se frem til en udelukkelse mellem 14. oktober og 12. december efter fredag eftermiddag at have skubbet sin jockeyrumskollega Rossa Ryan ud af sadlen under Gruppe-3-opgøret Prix Thomas Bryon på Saint-Cloud.



Hændelsen, som ifølge Soumillon selv var en fejltagelse begået under høj fart, skete mens feltet galopperede på Saint-Clouds bagside.

Kamerabilleder både forfra og fra siden viser tydeligt, hvordan den mangedobbelte championjockey bruger sin albue til at skubbe Rossa Ryan, som mister balancen og falder sidelæns ud af bøjlerne.

”Jeg vil gerne undskylde overfor alle. Jeg er glad for at både Rossa og hesten har det godt, men det her var ikke nogen god optræden fra min side overfor alle der elsker væddeløb, og jeg er forfærdeligt ked af det”, fortalte Christophe Soumillon efterfølgende til Equidia.

France Galop diskvalificerede efterfølgende Soumillon og Francis Graffard-trænede Syros, der sluttede anden gennem mål, og jockeyen modtog samtidig en 60 dages udelukkelse.

Det betyder i praksis, at Soumillon hverken kan ride på Englands Champions’ Day, ved Breeders’ Cup i USA eller i Japan Cup – men han kan stadigvæk ride HH Aga Khans Vadeni på søndag i Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1).

I videoklippet i toppen af artiklen kan du se hændelsen på Saint-Cloud samt høre Soumillon forklare sig overfor Attheraces.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top