I alt seks skandinaviske heste er forhåndstilmeldt den kommende torsdags løb på Meydan i Dubai.
Niels Petersen-trænede Silver Ocean (Silver Train), er som den eneste meldt i Gruppe-3-opgøret Firebreak Stakes over 1600 meter tapeta.
Der er meldt 19 deltagere i opgøret, og via sin officielle rating på 110, er Silver Ocean sikker på at komme med i opgøret, såfremt Niels Petersen starterklærer ham tirsdag morgen.
De øvrige forhåndsanmeldte skandinaver til torsdag eftermiddag på Meydan er Energia Dust, Bank Of Burden, Court Circle, Without Fear og Govinda.

























