Se katalogsiderne til Scandinavian Open Yearling Sale 2025

Dansk Galop har lørdag udgivet de individuelle katalogsider for de 98 åringer, der fredag den 19. september fremstilles på Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri. Hele auktionskataloget sendes til tryk i den kommende uge.


Fremvisning under Scandinavian Open Yearling Sale 2024. Foto: Burt Seeger.

Samtlige åringer der fremstilles i auktionsringen den 19. september er berettiget til anmeldelse i Dansk Galops Auktionsløb 2026, som rides med en samlet præmiesum på 600.000 danske kroner – svarende til 900.000 svenske og 960.000 norske kroner.

På den dedikerede auktionsside YearlingSale.dk kan du nu se hver enkelt årings katalogside, og hjemmesiden opdateres sidenhen med fotos, video og tilføjelser, efterhånden som auktionsdagen nærmer sig.


Seneste artikler

Scroll to Top