fbpx

Sanary og Gråberg bedst i Tuborg Åbningsløb

Premieredagens bedst betalte opgør i Klampenborg, Tuborg Åbningsløb over 1600 meter, resulterede i en overlegen tre længders sejr til Nina Lensvik og 360 North Horse Racings Sanary.


Sanary og Per-Anders Gråberg siger farvel til konkurrenterne i Tuborg Åbningsløb 2021. Foto: Burt Seeger.

Den 5-årige skimle hingst vandt uhyre let i hænderne på Per-Anders Gråberg, som fik sin comeback-sejr ovenpå en mere end syv måneder lang skadespause.

Invincible Spirit-sønnen vandt med tre længder foran Bent Olsens 4-årige hoppe Nascetta (Dubawi), som leverede sit livs hidtil bedste præstation, hvilket tegner lovende forud for Klampenborgs Sceptre Stakes den 1. maj.

Sanary og Per-Anders Gråberg vinder Tuborg Åbningsløb 2021. Foto: Burt Seeger.

Sanary er ikke tilmeldt samme løbsdags Dansk Jockey Club Cup (L), hvor distancen også er 200 meter længere, men han står til gengæld i Copenhagen Golden Mile om 300.000 kroner den 29. maj.

Nina Lensvik tager imod Sanary og Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger.

Bag Sanary og Nascetta endte Dina Danekildes Buddy Bob (Big Bad Bob) foran Lea Olsens Sir Churchill (Elusive Quality) og den sidste præmietager Lord Of Dublin (Lord Shanakill).

Sanary var Nina Lensviks eneste starthest på premieredagen i Klampenborg.



Resultat: Tuborg Åbningsløb 2021

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top