fbpx

Sanary og Could Be King fik penge med fra Super Saturday

Den danskejede duo Sanary og Could Be King fik med en femte- og sjetteplads i Ras Al Khor penge med sig hjem fra Meydans stærkt besatte Super Saturday i Dubai.


Nina Lensvik-trænede Sanary (Invincible Spirit) og Niels Petersens Could Be King (Bated Breath) leverede heroiske indsatser i det stærkt besatte opgør over 1400 meter græs, og de var ikke slået med mere end fem og seks længder af vindende Storm Damage (Night Of Thunder).

Placeringerne var $9,000 og $6,000 værd for 360 North Horse Racing og Elkær Stutteri.

I samme opgør sluttede Could Be Kings staldveninde Ascot Brass (Juniper Tree) på 14. pladsen, små 13 længder bag vinderen og uden på nogen måde at gøre sig selv til skamme fra det umulige startspor 15.



Elkær Stutteris Kick On (Charm Spirit) var også tæt på at få en præmie med hjem fra Gruppe-1-opgøret Jebel Hatta over 1800 meter græs, men i sidste galopspring lykkedes det den flerdobbelte Gruppe-1-vinder Lord Glitters (Whipper) at gå forbi til sjettepladsen.

Kick Ons staldkammerat King David (Elusive City) sluttede sidst, lige bagved Kahlil de Burcas Military Style (War Front).

Løbet blev vundet af Musabbeh Al Mheiri-trænede Alfareeq (Dark Angel) med Dane O’Neill i sadlen.



Der var også tredobbelt skandinavisk deltagelse i Dubai City Of Gold (Gr.2) over 2410 meter græs, men her blev konkurrencen for stor for både Iron Butterfly (Swipe), Square De Luynes (Manduro) og Amhran Na Bhfiann (Galileo), der sluttede i nævnte rækkefølge som 10., 11. og 12. ud af de 14 deltagere.

Sejren tilfaldt forhåndsfavoritten Hukum (Sea The Stars).



Resultater og øvrige repriser fra Super Saturday finder du hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top